KONTAKT OS Contact Us Icon

VISION OG MISSION

Innovation er den kerneværdi, som altid har drevet Mindworking. Man kan lidt frækt sige, at det aldrig er omstændighederne, der tvinger os til nytænkning. Vi er innovative af natur. Derfor er vores vision naturligvis også at:

Mindworking skal være den løsningsleverandør,
som alle andre kigger på og måler sig op imod.

Det er den vision, der skaber og vedligeholder den fremdrift, som sætter os i stand til at opfylde vores mission, som lyder:

Vi hjælper vores kunder til at holde sig helt i front,
når det handler om at få gevinst af teknologiens muligheder.

Vores vision og mission forpligter os til at være innovative på en måde, der forbedrer kundens forretning ved at anvende den nyeste og mest gennemprøvede teknologi.

Det betyder, at Mindworking ikke bare har fokus på teknologien. Hos os drives innovationen af alt det, der forbedrer processer, sparer tid, gør hverdagen nemmere og bundlinien bedre for vores kunder.

15 års udvikling, der kan give dig et forspring

Ny teknologi skaber nye muligheder. Den forandrer ofte verden og ændrer måden vi arbejder, handler og kommunikerer på. Ved hvert teknologiskifte opstår et vindue af muligheder. Nye virksomheder og nye produkter dukker op. Det var netop et teknologiskifte, der blev grundstenen til Mindworkings markedsføringssystem i 2003 - og nu igen med et alt-i-et mæglersystem.

Mindworking startede, da det blev muligt at fremstille grafisk materiale som annoncer og boligpræsentationer via Internettet. Før Mindworking fik alle mæglere fremstillet deres annoncer hos avisen eller det lokale reklamebureau. Vi byggede en løsning mellem mæglerne og medierne. Vi gjorde det muligt for mæglerne selv at lave deres annoncer og andet markedsføringsmateriale, helt uden grafiske kompetencer, via intelligente skabeloner. Vi sparede butikkerne tusindvis af kroner hver måned. Vi skabte konsistens i brand’et, da layoutet blev ensartet. Vi forkortede produktionstiden fra dage til minutter, fordi en computer kunne lave det arbejde, der tidligere krævede en grafiker. Vi fik branchen til at arbejde sammen og enes om fælles udvikling. I dag, 15 år senere, anvender ca. 80% af de danske ejendomsmæglere Mindworking til produktion og levering af markedsføringsmateriale.

Tiden gik. Der kom smartphones og tablets. Der kom apps. Vi fik sociale medier. I løbet af de sidste 10 år er vores medieforbrug ændret totalt. Det er ikke længere nok at sætte en annonce i avisen, hænge et vinduesdisplay i butikken og have en fin hjemmeside til præsentation af emnerne. Vi skal være til stede alle steder. Særligt de sociale medier og smarte algoritmer til at finde kunderne har fyldt meget de sidste par år. Vi har fulgt med tiden, udviklet produkter, der matcher markedet og på mange måder er Mindworking mere relevant nu end nogensinde før.

Med Appstore gjorde Apple det muligt for os helt almindelige mennesker at købe og installere programmer/apps. Apple lavede standarder for, hvordan sådanne apps skulle virke, og hele verden tog dem i anvendelse, uden brugermanualer, e-learning etc. De blev ofte designet så intuitivt og simple, at selv børn kunne starte en app og anvende den. Vi er blevet mobile. E-mail, kalender, netbank, Mobilepay, e-boks etc. i lommen. Med det mobile fulgte også tilgængelighed og hastighed. Vi er blevet vant til selvbetjening, vi søger indblik, og vi kommunikerer mere med flere.

For få år siden kom en ny teknologi til verden, udviklet af Facebook. React, hedder den. Kort beskrevet gør teknologien det muligt at lave en brugergrænseflade (dét, du ser på skærmen) i en browser og afvikle det med samme hastighed som et program, der er installeret på computeren. Vi bruger samme teknologi på alle platforme, hvilket giver en markant øget udviklingshastighed.

Vi ser nu, hvordan stort set alle softwarevirksomheder i verden laver programmer eller apps, der kan afvikles i browseren og dermed i skyen. Selv Officepakken med Word, Excel eller Outlook kan nu tilgås online. Med Mindworking sker det samme for dit mæglersystem.

Hvorfor er det smart? Jo, først og fremmest gør det drift og vedligeholdelse af software meget nemmere. Det har så igen betydning for økonomien, udviklingshastigheden og muligheden for at lave integrationer og bruge services fra andre udbydere.

For dig betyder det, at der kan høstes store gevinster, når vejen fra idé til handling bliver kortere. Bl.a. når det gælder nye produkter til kunderne og muligheden for at være “mobil” mægler: at arbejde med systemet fra kontoret, hjemmet, sommerhuset, bilen eller i et møde hos kunden. Fra en computer, tablet eller mobil.

Vores fokus er – og har altid været – at være ejendomsmæglernes bedste ven.